Lokalitet Dania Kridtbrud

Lokalitet: Dania Kridtbrud (ved Mariager Fjord)

Nedlagt brud, hvor man har brudt kridt til cementproduktion i den fabrik, der stadigvæk ligger i den nordlige ende af området.
I kalkgraven fandtes/findes skrivekridt fra Sen Kridt (Sen Maastrichtien), Fiskeler og Cerithiumkalk, fra tidligste Paleocæn (Tidlig Danien) overlejret af bryozokalk ligeledes fra Tidlig Danien. Alle lag indeholder mange fossiler.

Dania Kridtbrud/Kridtgrav ligger ved Assens på sydsiden af Mariager Fjord.
I selve graven er markeret vestvæg, sydvæg og nordvæg samt den skrå afrømningsflade.
Disse betegnelser benyttes på visse af de "historiske" lokalitetsfotos, der vises længere nede på denne side.

Dania - panorama 2009

Således så Dania Kridtbrud ud i maj 2009, set fra sydøsthjørnet mod nordvest.
Til venstre ses skrænter i vestvæggen og den nu begroede skrå afrømningsflade.
Der ses stadigvæk bygninger og maskineri fra den tidligere cementfabrik.
Efter ophør af kalkbrydning og cementproduktion (1975) blev noget af anlægget, bl.a. en stor rotérovn, anvendt til forskellig industriel produktion (frem til 1984).
Nu er det meste af områdets øvrige bygninger blevet omdannet til et fashionabelt erhvervscenter med mange aktiviteter og beboelse.
FLS Industries har stadigvæk et forsøgsanlæg i området.
I bunden af det gamle kridtbrud vokser forskellige arter af gøgeurt, ligesom der lever en del frøer der.
Foto: Søren Bo Andersen, maj 2009.

"Historiske" lokalitetsfotografier. Alle fotograferet af Søren Bo Andersen.

KLIK på fotografierne for at få et større billede


#1968-1	#1968-2	#1971-1	#1975-1
Dania, vestvæg	Dania, vestvæg	Dania, vestvæg med "grænselagene"	Dania, skråflade over vestvæg


#1975-2	#1975-3	#1975-4	#1975-5
Dania, vestvæg	Dania, sydvæg med "grænselagene"	Dania, sydvæg #1975 med "grænselagene"	Dania, sydvæg - gravegange ned i Cerithiumkalk


#1975-6	#1975-7	#1982-1	#2009-1
Dania, sydvæg med "grænselagene"	Dania, sydvæg - Fiskeler	Dania, sydvæg set fra skråfladen, begyndende begroning. Farveforskellen afspejler forløbet af grænsen mellem Kridt og Danien	Dania, vestvæg til højre, sydvæg bag træerne

De geologiske lag i Dania Kridtbrud.

Nederst og ældst i bruddet er mange meter skrivekridt (se foto #1975-2). Flintlag i kridtet viser, at lagene stort set ligger vandret. Midt i kridtvæggen ligger et mørkere lag, som er en del mere lerholdigt (en mergel), det har været kaldt Cumula-ler og det er måske det samme lag, som på lokaliteten Kjølbygaard i Thy er blevet kaldt Kjølbygårdmergel. Indholdet af lidt mere varmekrævende foraminiferer i mergelen end i det øvrige kridt tyder på et noget varmere klima over en periode eller en ændret havforbindelse til varmere havområder. Med kridtlagets top er vi ved slutningen af Kridttiden og hele Mesozoikum, Jordens Middelalder.

Over kridtlaget kommer et brunlig-gråt lerlag (se foto #1975-7 ovenfor), som er samtidigt med Fiskeleret på fx Stevns Klint. Dermed er det det første lag fra Cenozoikum, Jordens Nyere Tid. Etagen kaldes Danien, som er den tidligste del af Paleocæn, der igen er den tidligste afdeling af Palæogen.

Fiskeleret overlejres af et 2,5 meter tykt lag kalksten, som opefter bliver mere og mere cementeret (hærdet). Dette er den såkaldte Cerithiumkalk, opkaldt efter en snegl, som med jævne mellemrum kan findes som aftryk og stenkerner (indre aftryk) i den hårde del af kalken. Denne cementerede kalk indeholder aftryk af temmelig mange forskellige snegle og muslinger. Deri ligner den den tilsvarende Cerithiumkalk fra Stevns Klint. Fiskeler og Cerithiumkalk betegnes ofte "grænselagene", når man omtaler overgangen fra Kridttid til "Tertiærtid" (nu: Palæogen).

Oven over Cerithiumkalken kommer et mange meter tykt lag af bryozokalk (limsten). Efter aflejringen af Cerithiumkalken har der været en tid uden ny aflejring - tværtimod har der været en erosion og nedslidning af den øverste del af Cerithiumkalken. Det er også i denne ikke-aflejringsperiode, at hærdningen ovenfra og ned af kalken er gået for sig. Der har været grave- og boreaktivitet ned i det øverste af Cerithiumkalken (se foto #1975-5 ovenfor). Disse gravegange blev senere fyldt op med materiale dels fra de nedslidte lag af Cerithiumkalk og dels af bryozokalk, da denne efeterfølgende bliver afsat ovenpå "grænselagene". En nøjere undersøgelse af bl.a. pigge fra søpindsvinet Tylocidaris viser, at der mangler de tidligste dele af bryozokalken, nogle meter sandsynligvis, som skulle have indeholdt søpindsvinet Tylocidaris oedumi. Ved fx Sangstrup Klint samt ved Karlstrup tidligere kalkbrud og Stevns Klint er disse lag til stede. Allerede de nederste lag (og indholdet i gravegangene) indeholder søpindsvinepigge fra det næste zonefossil, Tylocidaris abildgaardi.

Fossiler i de forskellige lag.

Skrivekridt, Sen Maastrichtien

Cerithiumkalk, Tidligste Danien

Bryozokalk, Tidlig Danien (Tylocidaris abildgaardi-zonen)

Siden oprettet af Søren Bo Andersen, 07.10.2009
Senest rettet 08.10.2009