Hvor finder man så denne slags sten? De er aldrig særligt almindelige, men de er til gengæld tydelige, når de er der. Kyster og grusgrave fra Lolland, Langeland, Fyn (især Sydfyn og omliggende øer), Als og det sydlige Østjylland er steder, hvor denne slags sten især bliver fundet.

LØSE BLOKKE

Hvorfor er den så rødlig-gullig-brunlig i farven? Disse farvenuancer skyldes faktisk rust, som opstår, når stenen forvitrer i den ilt-holdige luft. Tyndslib (tynde, lysgennemskinnelige skiver af stenen) blev undersøgt i mikroskop, og man kunne se, at stenen indeni i "friske" områder stadigvæk indeholdt et grønligt, jernholdigt mineral, glaukonit. Det er dette mineral, der kan "ruste" under forvitringen.

Hvilke mineraler består stenen af? De mest almindelige mineraler i stenen er 1) kalkspat, som kitter de øvrige mineralkorn i stenen sammen, 2) det grønne mineral glaukonit, 3) kvartskorn (fint sand) og 4) jernoxid, rust mm, der som nævnt er et forvitringsprodukt af glauconit. Endelig er der de mange snegleskaller, som består af mere eller mindre omdannet aragonit (en ustabil kalk-type).

TYNDSLIB (tykkelse ca. 25/1000 mm)
Hvilke fossiler er der i stenen? Allerede på overfladen af stenen kan man jo se de mange tårnsnegle, Turritella, som kan optræde med en stor og en lille art. Der kan være nogle få andre snegle og muslinger. I styndslibene så vi pigge fra gravende søpindsvin (sømus-type), og vi så foraminiferer.

Tyndslib. Til højre ses et tværsnit af en søpindsvinepig, og til venstre lidt under midten ses en spiralformet foraminifer (grålig)

I den Brune Turritella-sandsten findes også plantepollen og cyster efter dinoflagellater. Dinoflagellater er marine furealger, der som en del af deres livscyklus eller under ugunstige forhold kan danne hvilecyster. Disse cyster består af meget modstandsdygtige organiske forbindelser (ligesom pollen), og de kan derfor under de rette forhold opbevares i jordlagene i meget lang tid. Der er modstandsdygtige over for syrer og kan således tåle den kraftige kemiske påvirkning, der benyttes til at opløse den omgivende sten med.

DINOFLAGELLAT-CYSTER

Hvor gammel er stenen? Dinoflagellat-cysterne (se fotos lige ovenfor) viser, at denne løsblok ar af samme geologisk alder som Lellinge Gønsandet, som findes ved Lellinge Å i nærheden af Køge. Lellinge Grønsandet er fra det geologiske tidsafsnit, der kaldes Selandien (opkaldt efter Sjælland), og som kommer lige efter Danien. Begge er en del af Paleocæn. I menneskeår er vi ca. 60 millioner år tilbage i tiden.

Hvor stammer den fra?  Stenens indhold af glauconit fortæller, at stenen oprindelig er afsat som løst grønsand i havet på nogenlunde lavt vand. Det samme viser sandindholdet, - der var ikke så langt til den nærmeste kyst. De ofte parallelt-orienterede snegleskaller viser også, at der må have været en bundstrøm (?kystparallel strøm), som kunne orientere disse skaller. Fundstederne for de løse blokke antyder, at det oprindelige aflejringssted må have været i farvandene omkring Bornholm i Paleocæntidens havs østlige begrænsning. Sidenhen har Istidens gletschere på vej ned gennem Østersøen plukket stumper af stenlagene og har ved afsmeltningen efterladt de smukke sten i moræneler og smeltevandslag.